Kursus for ZVC-medlemmer: Find din identitet i Jesus Kristus

"Alle er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen. Thi alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus." Gal. 3;26-27

"Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" 2. Kor. 5;17

"Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger." Heb. 4;12

I Kristus er vi Guds børn og nye skabninger. Det gamle, den gamle identitet, er forbi i os, og Gud beder os se, at nyt er blevet til. En ny identitet. Dette er sandheden om Guds børn. I frelsen bliver vi givet en ny identitet, der kan ske over meget kort tid. Men vores sjæl: vilje, tanker og følelser har brug for tid til at blive omvendt og tage fuldt ud imod sandheden om vores nye identitet, som er Jesus Kristus, der er Guds ord.

Målet med dette undervisningstilbud er, at vi over tid griber vores nye identitet i tro.

I undervisningen sidder vi med skriftsteder, der fortæller, hvem vi er i Kristus og taler skriftstederne på skift ind i hinanden, og lader Guds ord selv gøre arbejdet; Det vil sige, Ordet, som er et tveægget sværd, selv bortskærer og afklæder dig din gamle identitet og samtidig opbygger dig i din nye identitet.